Borgernes rettigheder og pligter

Danmark er både et demokrati og et velfærdssamfund. Derfor har borgerne en række rettigheder. Der er demokratiske rettigheder, som består af politiske rettigheder og frihedsrettigheder. Der er også sociale rettigheder. Til gengæld har borgerne også pligter, bl.a. til at betale skat og til at forsvare landet.

Denmark is both a democracy and a welfare society. That is why citizens have a number of rights. There are democratic rights, which are made up of political rights and freedom rights (frihedsrettigheder). There are also social rights. In return, citizens also have duties, for example to pay tax and to help defend the country.

De politiske rettigheder handler bl.a. om at kunne stemme ved valg og stille op som kandidat, fx til Folketinget eller kommunalbestyrelsen. Frihedsrettighederne er bl.a. religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Man må fx sige sin mening, mødes og demonstrere eller starte en forening med et lovligt formål uden først at spørge myndighederne om lov.

Political rights include being able to vote in elections and to stand as a candidate, for example for the Folketing (Danish parliament) or the kommunalbestyrelse (municipal council). Freedom rights include freedom of religion, freedom of speech, freedom of assembly and freedom of association. For example, you may say what you think, meet and demonstrate, or start an association with a lawful purpose without first asking the authorities for permission.

Sociale rettigheder betyder, at man kan få hjælp, hvis man har brug for det. Det kan fx være gratis hjælp fra lægen, når man er syg, eller penge, hvis man ikke selv kan forsørge sig. Alle har pligt til at betale skat af deres indtægter. Det gælder ikke kun løn, men fx også SU, mange sociale ydelser, renter og gevinst ved salg af aktier. Nogle gange skal man også betale skat af en gave.

Social rights mean that you can get help if you need it. This can be, for example, free help from the doctor when you are ill, or money if you cannot support yourself. Everyone has a duty to pay tax on their income. This applies not only to wages but also, for example, to SU (state education grant), many social benefits, interest and profits from selling shares. Sometimes you also have to pay tax on a gift.

Mænd og kvinder over 18 år med dansk statsborgerskab har værnepligt. Indtil 1. juli 2025 gjaldt pligten kun for mænd. De unge bliver automatisk indkaldt til Forsvarets Dag, hvor de bliver testet og undersøgt. Normalt bliver cirka halvdelen vurderet egnede til militærtjeneste. Alle trækker et lodnummer, som bruges, hvis der ikke melder sig frivillige nok.

Men and women over 18 with Danish citizenship have værnepligt (compulsory military service). Until 1 July 2025 the duty applied only to men. Young people are automatically called up to Forsvarets Dag (Defence Day), where they are tested and examined. Normally about half are judged fit for military service. Everyone draws a lottery number, which is used if not enough people volunteer.

Den, der aftjener værnepligt frivilligt, kan vælge mellem Forsvaret, hvor tjenesten normalt varer 11 måneder, og Beredskabsstyrelsen, hvor den normalt varer ni måneder. Den, der bliver tvunget til værnepligt, men nægter begge dele, kan søge om at blive militærnægter og fx arbejde i en offentlig institution eller en nødhjælpsorganisation. Der er langt færre værnepligtige i dag end i 1970, men i 2024 blev det besluttet, at tallet skal op på 7.500.

Those who do their military service voluntarily can choose between Forsvaret (the Armed Forces), where the service normally lasts 11 months, and Beredskabsstyrelsen (the Danish Emergency Management Agency), where it normally lasts nine months. Those who are made to do military service but refuse both can apply to become a militærnægter (conscientious objector) and work, for example, in a public institution or an aid organisation. There are far fewer conscripts today than in 1970, but in 2024 it was decided that the number should go up to 7,500.