Sundhed og sygdom

I Danmark kan alle borgere komme til lægen eller på sygehuset, når de har brug for det. Langt de fleste behandlinger koster ikke noget for patienten, fordi de bliver betalt med skattepenge. Nogle ting skal man dog selv betale en del af, fx tandlæge og fysioterapeut. Man betaler også normalt selv en del af prisen for sin medicin.

In Denmark, all citizens can see a doctor or go to hospital when they need to. By far most treatments cost the patient nothing, because they are paid for with tax money. However, you have to pay part of the cost of some things yourself, for example the dentist and the physiotherapist. You also normally pay part of the price of your medicine yourself.

Når man bliver registreret i CPR i en kommune, får man et sundhedskort. Det er et gult kort, men det findes også som app på mobilen. Kortet viser, at man har ret til hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen, og man skal have det med, fx hos lægen og på sygehuset. Man kan som udgangspunkt selv vælge sin praktiserende læge, hvis lægen tager imod nye patienter. Ved sygdom kontakter man normalt først sin læge, og det er gratis. Lægen kan henvise en videre til fx en speciallæge, en fysioterapeut eller et sygehus. Skal man akut på sygehuset, behøver man ingen henvisning.

When you are registered in the CPR (Central Person Register) in a municipality, you get a sundhedskort (health insurance card). It is a yellow card, but it also exists as an app on your mobile phone. The card shows that you have the right to help from the public health service, and you must bring it with you, for example to the doctor and to hospital. As a rule, you can choose your own praktiserende læge (GP) yourself if the doctor is accepting new patients. When you are ill, you normally contact your own doctor first, and this is free. The doctor can refer you on to, for example, a specialist, a physiotherapist or a hospital. If you need to go to hospital urgently, you do not need a referral.

Medicin køber man normalt på apoteket. Receptpligtig medicin kræver en recept fra lægen og sælges kun på apoteket. Håndkøbsmedicin kan man købe uden recept, og noget af den fås også i nogle supermarkeder. Det offentlige giver tilskud til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet bliver trukket fra automatisk, når man betaler.

You normally buy medicine at the pharmacy. Receptpligtig medicin (prescription-only medicine) requires a prescription from the doctor and is sold only at the pharmacy. You can buy håndkøbsmedicin (over-the-counter medicine) without a prescription, and some of it is also available in some supermarkets. The public sector gives a subsidy for most prescription-only medicine. The subsidy is deducted automatically when you pay.

Regionerne driver de offentlige sygehuse, og behandlingen der er gratis. Nogle behandlinger er ambulante, så man møder op på et ambulatorium uden at blive indlagt. Nogle sygehuse har en akutmodtagelse, hvor man kan få hurtig hjælp, fx hvis man har brækket armen. Man skal ringe, før man kommer. Der er frit sygehusvalg, så man kan normalt selv bestemme, hvilket offentligt sygehus man bruger. Er ventetiden over en måned, kan man blive henvist til et privat sygehus, og så er behandlingen der gratis. På sygehuset deler man ofte stue med to eller tre andre, men mænd og kvinder ligger normalt ikke på stue sammen. Mad, sengetøj og håndklæder er gratis på de offentlige sygehuse. Man har ret til en tolk, men i nogle tilfælde koster det et gebyr. De fleste sygehuse tilbyder forældre at sove der, når deres barn er indlagt.

The regions run the public hospitals, and treatment there is free. Some treatments are outpatient treatments, so you go to an outpatient clinic without being admitted. Some hospitals have an akutmodtagelse (emergency department), where you can get quick help, for example if you have broken your arm. You must phone before you come. There is free choice of hospital, so you can normally decide yourself which public hospital you use. If the waiting time is over a month, you can be referred to a private hospital, and then the treatment there is free. In hospital you often share a room with two or three others, but men and women normally do not share a room. Food, bedding and towels are free at the public hospitals. You have the right to an interpreter, but in some cases there is a fee. Most hospitals offer parents the chance to sleep there when their child is in hospital.

Børn og unge har gratis tandpleje i kommunen til og med 21 år. Fra 22 år vælger man selv en privat tandlæge og betaler selv, men med et offentligt tilskud. Når en familie har fået et barn, kommer en sundhedsplejerske gratis på besøg. Fra fem uger til fem år kan barnet få syv forebyggende undersøgelser hos lægen. Den praktiserende læge giver gratis vaccinationer mod en række børnesygdomme. Vaccinationer til en rejse i udlandet betaler man selv.

Children and young people have free dental care from the municipality up to and including the age of 21. From the age of 22, you choose a private dentist yourself and pay yourself, but with a public subsidy. When a family has had a baby, a sundhedsplejerske (health visitor) visits them for free. From five weeks to five years old, the child can have seven preventive check-ups at the doctor's. The GP gives free vaccinations against a number of childhood diseases. You pay for vaccinations for a trip abroad yourself.

Danmark har love, der skal forebygge livsstilssygdomme, dvs. sygdomme, der hænger sammen med fx rygning, alkohol eller meget fed mad. Aldersgrænsen for øl er 16 år. For cigaretter og alkohol over seks procent er den 18 år. I nattelivszoner skal man være 18 år for at købe alkohol efter kl. 22. Butikken kan bede om at se legitimation. Man må ikke ryge indendørs på offentlige steder, på arbejdspladser og på skoler. Elever må ikke ryge eller bruge e-cigaretter i skoletiden, og tobak skal som udgangspunkt være gemt væk i butikkerne.

Denmark has laws intended to prevent livsstilssygdomme (lifestyle diseases), that is, diseases linked to, for example, smoking, alcohol or very fatty food. The age limit for beer is 16. For cigarettes and alcohol over six per cent, it is 18. In nightlife zones you must be 18 to buy alcohol after 10 pm. The shop can ask to see ID. You must not smoke indoors in public places, at workplaces or at schools. Pupils must not smoke or use e-cigarettes during school hours, and as a rule tobacco must be kept out of sight in shops.