Kort fortalt
Ethvert barn i Danmark kan få en plads i et dagtilbud – det har det krav på. Kommunerne har ansvaret, og hvilke tilbud der findes, varierer fra kommune til kommune. De mest almindelige er vuggestue, dagpleje og børnehave. Kommunen betaler en del af prisen, og forældrene betaler resten. Har familien fx en lav indtægt, eller er der kun én forsørger, kan man søge kommunen om ekstra tilskud.
Siden 1960’erne har det været et politisk mål, at børn kan passes uden for hjemmet, så kvinderne kunne komme ud at arbejde. I dag arbejder begge forældre normalt, og størstedelen af børnene på tre til fem år bliver passet uden for hjemmet. Alle dagtilbud skal hjælpe børnene til at trives, udvikle sig og lære.
Vuggestuen er for børn fra omkring et halvt år til omkring tre år. Pædagogerne hjælper børnene med at være sammen og tage hensyn til hinanden. De taler, synger og læser med børnene for at styrke sproget, og de leger og bevæger sig både inde og ude. Nogle små børn kommer i stedet i dagpleje, som typisk er for børn i samme alder. Her passer en dagplejer barnet sammen med to til fire andre børn i sit eget hjem. Kommunen stiller krav, fx om hygiejne, og der må ikke ryges der, hvor børnene er.
Børnehaven er for børn fra ca. tre til seks år. Børnene lærer at lege sammen og løse uenigheder. I mange børnehaver betyder kristne højtider som jul og påske en del, men børnene lærer også om andre højtider, fx Eid og kinesisk nytår. Der er typisk færre voksne end i vuggestuen, fordi børnene kan mere selv.
SFO betyder SkoleFritidsOrdning. Her bliver skolebørn passet af pædagoger før eller efter skoletid, og der er fælles aktiviteter som musik, tegning og sport. Mange kommuner har også klubber for større børn og unge. Klubben skal lære dem at være i et fællesskab og give dem ideer til, hvad de kan lave i fritiden.
Et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger er vigtigt for, at barnet trives. De fortæller hinanden, hvordan det går, og mange institutioner holder forældremøder. Forældrene vælger en forældrebestyrelse, som har indflydelse på fx økonomien og aktiviteterne.
Det skal du huske
- Ethvert barn har krav på en plads i et dagtilbud. side 18
- Kommunerne har ansvaret for dagtilbuddene, og tilbuddene varierer fra kommune til kommune. side 18
- Kommunen betaler en del af prisen for et dagtilbud, og forældrene betaler resten. side 18
- Siden 1960’erne har det været et politisk mål at give forældre mulighed for børnepasning uden for hjemmet. side 18
- Vuggestuen er for børn fra ca. et halvt år til ca. tre år, og dagplejen er typisk for børn i samme alder. side 18
- I dagpleje passes barnet i dagplejerens eget hjem. side 18
- Børnehaven er for børn fra ca. tre til seks år. side 19
- I SFO bliver skolebørn passet før eller efter skoletid. side 19
- Forældrene vælger repræsentanter til forældrebestyrelsen. side 20
Ord at kende
- dagtilbud
- Et sted, hvor børn bliver passet om dagen, mens forældrene arbejder, fx vuggestue eller børnehave.
- vuggestue
- Et dagtilbud for de mindste børn, fra ca. et halvt år til ca. tre år.
- dagpleje
- Børnepasning hjemme hos en voksen, som kommunen har godkendt.
- børnehave
- Et dagtilbud for børn fra ca. tre til seks år.
- pædagog
- En uddannet person, som arbejder med børn i fx vuggestue, børnehave eller SFO.
- enlig forsørger
- En mor eller far, der alene tager sig af sine børn.
- tilskud
- Penge, man får som hjælp til at betale noget.
- fremme
- At hjælpe noget med at blive bedre eller større.
- trivsel
- At have det godt, både fysisk og psykisk.
- krav
- Noget, man skal gøre eller leve op til.
- højtid
- En vigtig fest eller helligdag, fx jul, påske eller Eid.
- SFO
- Et tilbud, hvor skolebørn kan blive passet før eller efter skoletid.
- forældrebestyrelse
- En gruppe valgte forældre, som har indflydelse på, hvordan en institution bliver drevet.
- indflydelse
- Muligheden for at være med til at bestemme.