Volver al tema

Prøveklar Cuaderno de trabajo

Ficha 8: Forenings- og fritidsliv

Navn: Dato:

En resumen

Danmark har en lang tradition for foreninger. I en forening mødes folk, som har en fælles interesse eller et fælles mål. Foreningerne er med til at skabe fællesskaber, fordi folk med forskellig baggrund ofte mødes der. De kan komme fra forskellige sociale lag, have forskellig etnisk baggrund og mene forskellige ting om politik. De fleste borgere er medlem af mindst én forening.

Alle i Danmark, også udlændinge, har ret til at danne en forening. Myndighederne skal ikke godkende foreningen først. Retten hænger sammen med foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, og grundloven sikrer, at man på lovlig vis må forsamles og sige sin mening offentligt. Der findes fx idrætsforeninger, boligforeninger, religiøse foreninger og foreninger for en bestemt hobby. Nogle foreninger arbejder for bestemte grupper eller for en politisk sag, fx miljø. En forening er også et godt sted at få et netværk, og mange får job gennem deres netværk.

Mange foreninger bygger på frivilligt arbejde, altså arbejde uden løn. Foreningerne får blandt andet penge fra medlemmernes kontingent, fra offentlige tilskud og fra fonde og virksomheder. I dag foregår en del af foreningslivet også på internettet. Mange børn og unge går til fx spejder, teater eller sport. I idrætsforeningerne træner børnene ofte en eller to gange om ugen. Forældrene betaler som regel kontingent, og mange af dem hjælper også til som frivillige. De fleste idrætsforeninger har også tilbud til voksne.

Man kan også være frivillig i socialt eller humanitært arbejde. Det kan fx være i en lektiecafé, som venskabsfamilie, som mentor, på et værested, som besøgsven for ensomme ældre eller i en rådgivning som BørneTelefonen eller Livslinjen.

På en aftenskole kan man lære om mange emner, fx sprog, historie, madlavning eller sang. Det koster penge, og der er ingen eksamen. Det er som regel oplysningsforbund som AOF, LOF, FOF, DOF og FORA, der står for aftenskolerne. Der findes omkring 70 højskoler i Danmark. Her bor man normalt, mens man går på et kort eller langt kursus. Et højskoleophold koster også penge, og der er heller ingen eksamen. Højskolen er blandt andet inspireret af digteren og præsten N.F.S. Grundtvig, som mente, at undervisning for alle kunne skabe demokrati.

Alle kommuner har folkebiblioteker. Her kan man gratis låne bøger, musik, film og spil med sit sundhedskort eller et lånerkort. Man kan også bruge computere og internet gratis, læse aviser og få hjælp til at finde information. Mange biblioteker har lektiecaféer, og bibliotekerne viser også børneteater og holder foredrag. Via fx eReolen og Filmstriben kan man låne og streame hjemmefra.

Recuerda esto

  • De fleste borgere i Danmark er medlem af mindst én forening. (s. 47)
  • Alle, også udlændinge, må danne en forening uden at myndighederne skal godkende den først. (s. 47)
  • Grundloven giver alle ret til på lovlig vis at forsamles og ytre sig offentligt. (s. 47)
  • Mange foreninger bygger på frivilligt arbejde, altså arbejde uden løn. (s. 48)
  • Foreninger får penge fra blandt andet kontingent, offentlige tilskud, fonde og virksomheder. (s. 48)
  • På aftenskoler betaler man for undervisningen, og der er ikke eksamen. (s. 49)
  • Der er omkring 70 højskoler i Danmark, og her er der heller ikke eksamen. (s. 50)
  • Højskolen er blandt andet inspireret af N.F.S. Grundtvig, som var digter og præst. (s. 50)
  • Alle kommuner har folkebiblioteker, hvor man kan låne bøger, film og musik gratis. (s. 51)

Palabras clave

Escribe la palabra en tu idioma

PalabraSignificadoEn mi idioma
foreningEn gruppe mennesker, der mødes om en fælles interesse eller et fælles mål.
baggrundDet, man kommer fra, fx ens familie, land, uddannelse og erfaringer.
socialt lagEn gruppe i samfundet med fx samme slags job, indkomst eller uddannelse.
myndighederOffentlige kontorer og institutioner, fx kommunen eller staten, som træffer beslutninger.
godkendeAt give lov til noget eller sige officielt, at noget er i orden.
sociale relationerDe forbindelser, man har til andre mennesker, fx venner og bekendte.
netværkDe mennesker, man kender, og som man kan få hjælp eller råd fra.
dyrevelfærdAt dyr har det godt og bliver behandlet ordentligt.
frivilligEn person, der arbejder uden løn, fx for en forening.
kontingentDet beløb, man betaler for at være medlem af en forening.
aftenskoleEt sted, hvor voksne i fritiden kan gå til kurser i mange forskellige emner.
oplysningsforbundEn organisation, der laver kurser og aftenskoler for voksne.
højskoleEn skole for voksne, hvor man normalt bor under kurset, og hvor der ikke er eksamen.
lånerkortEt kort fra biblioteket, som man bruger, når man låner noget.
streameAt se eller høre film, musik eller bøger direkte over internettet.

Ponte a prueba

Marca con una cruz la respuesta correcta.

  1. Hvor mange af borgerne i Danmark er medlem af mindst én forening?

    • aKun få
    • bDe fleste
    • cOmkring hver tiende
  2. Er det rigtigt, at myndighederne skal godkende en ny forening, før den må dannes?

    • aJa
    • bNej
  3. Må udlændinge i Danmark danne en forening?

    • aNej, kun danske statsborgere
    • bKun med tilladelse fra kommunen
    • cJa, ligesom alle andre
  4. Hvor står det, at alle må forsamles og ytre sig offentligt på lovlig vis?

    • aI grundloven
    • bI folkeskoleloven
    • cI kommunens regler
  5. Hvordan kan det at være med i en forening hjælpe, når man søger arbejde?

    • aMan kan få et netværk, og mange får job den vej
    • bForeningen skal give alle medlemmer et job
  6. Hvad er mødesteder, klubber og kulturhuse ofte knyttet til?

    • aEt sygehus
    • bEt politisk parti
    • cEt boligområde
  7. Er det rigtigt, at en del af foreningslivet i dag foregår på internettet?

    • aJa
    • bNej
  8. Hvad betyder det at være frivillig i en forening?

    • aAt man får løn fra kommunen
    • bAt man arbejder uden løn
    • cAt man arbejder for halv løn
  9. Er det rigtigt, at foreningerne kun får penge fra medlemmernes kontingent?

    • aJa
    • bNej
  10. Hvor tit træner børn typisk i en idrætsforening?

    • aEn eller to gange om ugen
    • bFem eller seks gange om ugen
    • cEn eller to gange om måneden
  11. Hvad er kontingentet i en forening for børn med til at betale?

    • aLøn til de forældre, der er trænere
    • bUdgifter til fx spilletrøjer og redskaber
  12. Hvorfor er forældrenes hjælp vigtig for børnenes foreninger?

    • aFordi foreningerne er afhængige af frivillige
    • bFordi loven siger, at forældre skal være trænere
  13. Er det rigtigt, at idrætsforeninger kun har aktiviteter for børn og unge?

    • aJa
    • bNej
  14. Er det rigtigt, at man i hver kommune kan finde en oversigt over de lokale idrætsforeninger?

    • aJa
    • bNej
  15. Hvad laver frivillige i en lektiecafé?

    • aDe sælger kaffe og kage
    • bDe hjælper skolebørn med lektier
    • cDe retter elevernes eksamener
  16. Hvem kan få rådgivning hos Livslinjen?

    • aFolk, der søger job
    • bBørn, der har brug for lektiehjælp
    • cMennesker med selvmordstanker
  17. Er det rigtigt, at man skal til eksamen, når man går på aftenskole?

    • aJa
    • bNej
  18. Hvad er AOF, LOF og FOF, som står for mange aftenskoler?

    • aPolitiske partier
    • bOplysningsforbund
    • cIdrætsforeninger
  19. Omtrent hvor mange højskoler er der i Danmark?

    • aOmkring 20
    • bOmkring 300
    • cOmkring 70
  20. Hvor længe varer et langt højskolekursus som regel?

    • aEn til to uger
    • bTre til fem måneder
    • cTo til tre år
  21. Er det rigtigt, at man normalt bor på højskolen, mens man går der?

    • aJa
    • bNej
  22. Hvem var N.F.S. Grundtvig, som blandt andet inspirerede højskolen?

    • aEn konge
    • bEn digter og præst
    • cEn læge og forsker
  23. Hvorfor er der ikke eksamen på en højskole?

    • aFordi man skal lære for sin egen skyld
    • bFordi alle kurser er for korte til eksamen
  24. Hvor er der folkebiblioteker i Danmark?

    • aKun i de største byer
    • bI alle kommuner
  25. Hvad kan man bruge, når man vil låne noget på biblioteket?

    • aSit pas
    • bSit sundhedskort
    • cSit kørekort
  26. Hvad kan man fx bruge bibliotekets tjeneste eReolen til?

    • aAt købe brugte bøger
    • bAt bestille tid hos lægen
    • cAt låne e-bøger hjemmefra
  27. Hvorfor er foreningerne vigtige for fællesskabet i Danmark?

    • aFordi folk med forskellig baggrund mødes der
    • bFordi de bestemmer over kommunens penge
    • cFordi de vælger medlemmer til Folketinget
  28. Er det rigtigt, at man skal betale for at være på højskole?

    • aJa
    • bNej
  29. Hvad koster det at bruge computere og internet på folkebiblioteket?

    • aEt fast beløb om året
    • bDet er gratis
    • cEt beløb for hver time

Mis notas

Soluciones

  1. b
  2. b
  3. c
  4. a
  5. a
  6. c
  7. a
  8. b
  9. b
  10. a
  11. b
  12. a
  13. b
  14. a
  15. b
  16. c
  17. b
  18. b
  19. c
  20. b
  21. a
  22. b
  23. a
  24. b
  25. b
  26. c
  27. a
  28. a
  29. b