Det danske retssamfund

Som borger skal man følge landets love, og bryder man nogle af dem, kan man blive straffet. Når nogen mistænkes for en forbrydelse, undersøger politiet sagen. Selve beslutningen om straf træffer politiet ikke. Den ligger hos domstolene.

Politiet har flere opgaver. De skal fx holde ro og orden og både forhindre og opklare kriminalitet. De afhører mistænkte og finder beviser. Er man selv offer for en forbrydelse, kan man ringe, skrive eller gå ned på en politistation. Når politiet anholder og afhører folk, er der regler, som beskytter borgeren: Vold og trusler om vold er forbudt, og den anholdte skal have at vide, hvad mistanken går ud på. Inden der er gået 24 timer, skal den anholdte enten være fri eller være stillet for en dommer.

I Danmark er domstolene uafhængige. Regeringen og Folketinget kan ikke bestemme udfaldet af en sag. De kan heller ikke fyre en dommer, fordi de er utilfredse med hans eller hendes domme i straffesager. Dommerne dømmer alene ud fra de love, Folketinget har vedtaget. Ved nogle lovbrud, fx i trafikken, slipper man for en retssag, hvis man selv godtager en bøde. Et barn, der ikke er fyldt 15 år, kan ikke få straf. Myndighederne kan dog fx anbringe barnet uden for hjemmet.

De fleste sager afgøres i byretten, og der er 24 byretter rundt om i landet. Er man uenig i byrettens dom, kan man normalt anke den til landsretten. I Danmark er der to landsretter: Vestre Landsret ligger i Viborg, og Østre Landsret ligger i København. Grønland har desuden sin egen landsret. Den øverste domstol hedder Højesteret. En sag, der er anket fra byretten til landsretten, kan som regel ikke komme videre til Højesteret. Højesteret kan derimod som regel få sager, der er begyndt i landsretten. Som regel er retssalen åben for offentligheden, men nogle sager foregår bag lukkede døre.

Bøde og fængsel er de almindelige straffe. Ingen kan dømmes til døden i Danmark; den strengeste straf er livsvarigt fængsel. En ubetinget straf skal man afsone. En betinget straf kan man slippe for, hvis man i en periode overholder nogle betingelser, fx ikke at begå ny kriminalitet. En betingelse kan også være samfundstjeneste, altså arbejde uden løn. Folk, der aldrig er straffet før, og folk, der har begået mindre alvorlige forbrydelser, får ofte betinget fængsel.

En straffeattest viser, om en person er blevet straffet for visse forbrydelser, og hvilken straf han eller hun fik. Før en ansættelse vil en arbejdsgiver af og til se den. Man får sin straffeattest hos politiet. Oplysningerne på den private straffeattest bliver slettet igen efter to til fem år, alt efter hvilken straf det drejer sig om.