Ficha 9: Sundhed og sygdom

En resumen

I Danmark kan alle borgere komme til lægen eller på sygehuset, når de har brug for det. Langt de fleste behandlinger koster ikke noget for patienten, fordi de bliver betalt med skattepenge. Nogle ting skal man dog selv betale en del af, fx tandlæge og fysioterapeut. Man betaler også normalt selv en del af prisen for sin medicin.

Når man bliver registreret i CPR i en kommune, får man et sundhedskort. Det er et gult kort, men det findes også som app på mobilen. Kortet viser, at man har ret til hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen, og man skal have det med, fx hos lægen og på sygehuset. Man kan som udgangspunkt selv vælge sin praktiserende læge, hvis lægen tager imod nye patienter. Ved sygdom kontakter man normalt først sin læge, og det er gratis. Lægen kan henvise en videre til fx en speciallæge, en fysioterapeut eller et sygehus. Skal man akut på sygehuset, behøver man ingen henvisning.

Medicin køber man normalt på apoteket. Receptpligtig medicin kræver en recept fra lægen og sælges kun på apoteket. Håndkøbsmedicin kan man købe uden recept, og noget af den fås også i nogle supermarkeder. Det offentlige giver tilskud til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet bliver trukket fra automatisk, når man betaler.

Regionerne driver de offentlige sygehuse, og behandlingen der er gratis. Nogle behandlinger er ambulante, så man møder op på et ambulatorium uden at blive indlagt. Nogle sygehuse har en akutmodtagelse, hvor man kan få hurtig hjælp, fx hvis man har brækket armen. Man skal ringe, før man kommer. Der er frit sygehusvalg, så man kan normalt selv bestemme, hvilket offentligt sygehus man bruger. Er ventetiden over en måned, kan man blive henvist til et privat sygehus, og så er behandlingen der gratis. På sygehuset deler man ofte stue med to eller tre andre, men mænd og kvinder ligger normalt ikke på stue sammen. Mad, sengetøj og håndklæder er gratis på de offentlige sygehuse. Man har ret til en tolk, men i nogle tilfælde koster det et gebyr. De fleste sygehuse tilbyder forældre at sove der, når deres barn er indlagt.

Børn og unge har gratis tandpleje i kommunen til og med 21 år. Fra 22 år vælger man selv en privat tandlæge og betaler selv, men med et offentligt tilskud. Når en familie har fået et barn, kommer en sundhedsplejerske gratis på besøg. Fra fem uger til fem år kan barnet få syv forebyggende undersøgelser hos lægen. Den praktiserende læge giver gratis vaccinationer mod en række børnesygdomme. Vaccinationer til en rejse i udlandet betaler man selv.

Danmark har love, der skal forebygge livsstilssygdomme, dvs. sygdomme, der hænger sammen med fx rygning, alkohol eller meget fed mad. Aldersgrænsen for øl er 16 år. For cigaretter og alkohol over seks procent er den 18 år. I nattelivszoner skal man være 18 år for at købe alkohol efter kl. 22. Butikken kan bede om at se legitimation. Man må ikke ryge indendørs på offentlige steder, på arbejdspladser og på skoler. Elever må ikke ryge eller bruge e-cigaretter i skoletiden, og tobak skal som udgangspunkt være gemt væk i butikkerne.

Recuerda esto

• Langt de fleste behandlinger i sundhedsvæsenet er gratis for patienten og bliver betalt via skatten. (s. 53)
• Man får et sundhedskort, når man bliver registreret i CPR, og man skal have det med, når man er i kontakt med sundhedsvæsenet. (s. 53)
• Ved sygdom kontakter man normalt først sin praktiserende læge, og det koster ikke noget. (s. 53)
• Receptpligtig medicin kan kun købes på apoteket. (s. 53)
• Det meste receptpligtige medicin får tilskud fra det offentlige, og tilskuddet trækkes automatisk fra. (s. 54)
• De offentlige sygehuse drives af regionerne, og det er gratis at blive behandlet der. (s. 54)
• Børn og unge får gratis tandpleje i kommunen til og med 21 år. (s. 55)
• Aldersgrænsen er 16 år for øl og 18 år for cigaretter og alkohol over seks procent. (s. 55)
• Efter rygeloven må man ikke ryge indendørs på offentlige steder som busser og biografer. (s. 55)